Projektet 'Ukrainere i job' handler om at opkvalificere ukrainske flygtninge, så de kan blive klar til det danske arbejdsmarked. I projektet tilbyder vi dem kurser i dansk arbejdsmarkedskultur og dansk, så de kan varetage et job i Danmark.
Projektet tilbyder ukrainske flygtninge undervisning i dansk arbejdsmarkedskultur, jobsøgning og introduktion til vores offentlige digitale løsninger, så de kan fungere og forstå vores samfund.
Projektet tilbyder opkvalificering inden for fire forskellige brancher, og man kan som ukrainsk flygtning vælge mellem fire forskellige spor:
1. Produktion, pakkeri og lager
Her udvider vi kendskabet til branchen og træner brancherelaterede ord, så man kan gøre sig forståelig på arbejdspladsen.
2. Køkken og rengøring
Har har vi fokus på at sprogtræne den enkelte i brancherelaterede ord og udvide kendskabet til branchen.
3. Engelskundervisning på nybegynderniveau
4. Engelskundervisning på brugerniveau og lidt højere
TietgenSkolen er lead på projektet, men det udføres i samarbejde med:
Ukrainere i job er en øget opkvalificeringsindsats overfor de ukrainske flygtning, som er kommet til Danmark. Ukrainerne findes gennem et tæt samarbejde med de fynske kommuner. På TietgenSkolen vil vi give dem brancherettet undervisning og klæde dem på til at kunne begå sig i det danske samfund.
Som den del af projektet finder vi på TietgenSkolen praktikpladser til alle deltagere, som er sidste del af deres opkvalificering i dette projekt. Her skal de ud og prøve sig selv af og mærke at de er en del af det danske samfund.